Soja-honning marineret laks
Vi er rigtig dårlige til at spise fisk herhjemme. Mest fordi vi ikke rigtig kan finde på idéer med fisk, eller vi synes det smager for ensformigt eller kedeligt.
Men i går fik jeg lavet denne ret, og den blev virkelig en succes! Det er ikke sidste gang vi laver denne udgave af laks.
Jeg valgte nemlig at marinere laksen i soja og honning, og lod det trække. 🙂
MUMS! dertil serverede jeg en omgang pasta med squash og persille i sennepsovs.
Ingredienser til 2 personer:
Til fisken
2 stk. lakse filet
1 dl sojasauce
2 tsk. citronsaft
50 g flydende honning
3 fede hvidløg
Til pastaen:
1 pk. frisk fuldkornspasta
1 tsk. sennep
1 håndfuld persille
½ squash
2 dl madfløde
1 dl kogevand fra pastaen
salt og peber
Fremgangsmåde:
1) Bland alle ingredienser sammen til marinaden og læg laksen deri.
Lad det trække i 10-15 minutter.
Tag laksen op og bag den i ovnen i 12-15 minutter ved 180 grader.
(Hæld undervejs lidt af marinaden på imens laksen bager).
2) Kog pastaen efter anvisning.
Hæld vandet fra, men gem 1 dl.
Lav strimler ud af squashen (jeg brugte en skræller).
Kom madfløde, squash, kogevand, sennep og persille i en gryde og kog op.
Smag til med salt og peber, inden pastaen hældes i.
Server pastaen varm sammen med den bagte laks.
Energiberegning pr. portion:
Kcal: 550
Protein: 37 g
Kulhydrat: 48 g
Kostfibre: 8,3 g
Fedt: 18,3 g
– Mættet fedtsyrer: 7,1 g
– Monoumættet fedtsyrer: 6,6 g
– Polyumættet fedtsyrer: 4,6 g
Ingen kommentarer endnu