Focacciabrød med rosmarin, flagesalt og cherrytomat

Blomkålstoast

Jeg har virkelig set mange eksempler på blomkålstoast på de sociale medier fortiden, og derfor blev jeg nysgerrig.
Dét skulle jeg selvfølgelig også prøve. 😉
Så midt under min studielæsning i dag, begav jeg mig ud i køkkenet og lavede denne toast til frokost.
Resultatet blev egentligt ret godt. … Faktisk var jeg meget positivt overrasket.
Jeg havde min tvivl, trods jeg før har lavet blomkålspizza  og blomkålsburger , som var stor succus.

16864185_10155060278812767_8348514387570266506_n

Jeg synes bestemt det er en god måde at få mere grønt ind i hverdagen
og så kun for sølle 143 kcal pr. toast, hvor skinke & ost, er medregnet.
Næste gang vil jeg dog prøve at lave det med broccoli,
da jeg har fået en eller anden svaghed for grønne grøntsager fortiden.

Der findes rigtig mange måder at lave de her såkaldte toast på, men her er min udgave.
Der er nok til 8 bunde, dvs. 4 toast.

Ingredienser:
Ca. 400 g blomkål
2 æg
1 ½ spsk. FiberHUSK
1 spsk. mælk
1 spsk. chiafrø
1 tsk. grillkrydderi (økologisk)*

Fremgangsmåde:
Skær blomkålen i mindre stykker og blend det godt i en foodprocesser.
(har du ingen foodprocesser, kan blomkålen rives fint i stedet)
Kom blomkålen i en skål og bland med de resterende ingredienser.
Bland det hele godt sammen.
Lad det stå og trække i små 10 minutters tid.
Varm ovnen op på 180 grader, luftovn, imens “brødet” trækker.
Fordel massen udpå en bageplade, belagt med bagepapir.
Lav en stor firkant, så godt som du kan.
Bag nu “brødet” i ovnen i 15-20 minutter.
Når det har bagt færdig, tages det ud af ovnen for at afkøle.
Skær det herefter i 8 lige store stykker.
Du kan nu vælge at spise din toast kold eller kom den et smut i toastmaskinen.

 

* Økologisk grillkrydderi ser således ud:
Du kan også bruge andet krydderi eller bare salt.

16831928_10155060278837767_2112486037559815233_n

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Focacciabrød med rosmarin, flagesalt og cherrytomat