Hjemmelavet frisk tomatsuppe

Kartoffelfrikadeller

Som nævnt førhen og som mange sikkert har opfattet efterhånden, så spiser jeg kødfri 2-3 gange om ugen. For ikke at gøre det al for besværgeligt for mig selv, vælger jeg ofte nogle nemmere retter, som jeg kan lave ekstra af og fryse ned!
Jeg laver typisk “frikadeller”, som jeg også kan benytte mig af til madpakkerne.
Se f.eks. mine vegetariske risfrikadeller , som er stor fan af til mine madpakker!

15032236_10154735096677767_1959068387048644247_n

Jeg havde aldrig før prøvet at lave kartoffelfrikadeller, men tænkte det da kun kunne smage lidt hen ad rosti-kartofler. Og ganske rigtigt – de blev simpelthen så lækre!
Jeg serverede kartoffelfrikadellerne sammen med dampet gulerødder og asparges samt lidt brun sovs til aftensmad.
Dagen spiste jeg rester til frokost med dampet broccoli og 1 æg.

15171144_10154758174837767_7360621794811359724_n

Ingredienser til 4 personer (omkring 16-18 stk)
(Jeg brugte rester af kartofler fra dagen før, så kender ikke det præcise tal for de rå-kartofler)

250 g kogte kartofler
1 løg
2 æg
100 g revet ost light
1 dl havregryn (blendet til mel)
salt og peber
eventuelt lidt karry eller paprika efter smag

Fremgangsmåde:
Kog kartoflerne uden skræl.
Når de er færdig kogte, hældes vandet fra og kartoflerne moses i en skål.
Tilsæt resten af ingredienserne og rør blandingen godt sammen.
Varm en pande op med smør eller olie.
Form kartoffelfarsen til små frikadeller.
Steg dem på panden ved jævn varme (omkring 5-6 minutter).
Hold de færdige kartoffelfrikadeller lune ved 50 grader i ovnen indtil de serveres.

Ernæringberegninger pr. frikadeller (udfra 18 stk.)
Kcal: 44 kcal
Protein: 3,2 g
Kulhydrat: 4,3 g
Kostfibre: 0,57 g
Fedt: 1,4 g
– Mættet fedtsyrer: 0,59 g
– Monoumættet fedtsyrer: 0,44 g
– Polyumættet fedtsyrer: 0,19 g

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet frisk tomatsuppe