Kære delle

“Kære delle. Jeg kan ikke lige dig. Men jeg acceptere dig.
Jeg kigger på dig dagligt med drømmen om du forsvandt. Men det gør du ikke i dag. Heller ikke i morgen. Derfor acceptere jeg dig for at være en del af mit liv, imens vi stille og roligt siger farvel.”

Utålmodighed, had og grimme tanker om sin krop er vel noget de fleste kan nikke genkende til. Vi er aldrig gode nok, som vi er – men vi kunne være lidt bedre, hvis vi havde den slanke krop. Så ville vi da helt klart, blive accepteret bedre i samfundet.
På nogle vis, har ovenstående tanker vel ret. Overvægtige personer, er vel ret ramt i forhold til den diskurs samfundet har sat – men gør det ændre ikke på det personlige og skønne, som mennesker indebærer. Problemet er som sådan ikke kroppen – problemet er det syn vi har på os selv og den krop vi bærer rundt på.
Hvorfor skal vi først lære at elske os selv, når vi er “gode nok?” Hvorfor ikke lære at elske os selv i processen under et vægttab eller en opstramning.
Mange tror at de negative tanker forsvinder, når man har den krop man drømmer om.
Det er i det fleste tilfælde, desværre ikke sådan. Der er ALTID noget, vi føler der kunne være bedre, anderledes og så starter de negative tanker forfra.

Jeg er efterhånden begyndt at sætte pris på min krop. Jo, jeg kan til tider godt have drømmen om, at vågne op og de irriterende deller er forsvundet. Men ligemeget hvor meget jeg drømmer, forsvinder de ikke natten over.. Men de forsvinder med tiden.
Men jeg prøver hverdag at elske mig for den jeg er. Elske mig for, at trods jeg bærer rundt på lidt for meget, så har min krop det fantastisk. Den er sund, den er fyldt op med gode vitaminer og den elsker min aktivitet og kost.
Jeg har kæmpet med elevatorvægt i mange år, og det er træls – men min situation er således, at jeg kan ikke gøre til eller fra over de kilo, som er kommet på over de sidste års tid – men jeg kan ændre, hvordan jeg vælger at leve nu!
Jeg gider ikke bruge min tid på at være irriteret over, at jeg endnu engang ikke har formålet at holde vægten nede. Jeg gider ikke bruge mit overskud på at hade mit spejlbillede. Jeg acceptere mine deller hver morgen. Ikke at jeg kan lide dem, men de er der og jeg siger stille og roligt farvel til dem. For de bliver mindre. Det tager bare tid!

Det er måske virkelig kliché agtigt, men man kan ikke sige det nok. Lær’ at elsk dig selv, også med de fejl og mangler du har. Kroppen forandre sig ikke natten over, og det samme gør dine tanker heller ikke. Den eneste vej til postiv energi og postive tanker, er igennem dit hovede og ikke din krop.
Kroppen gør dig ikke lykkelig – du gør!